Sorg, smerte og glæde

Vi lider, sørger og glædes

 

"When you learn how to suffer, you suffer much less"

- Thich Nhat Hahn

 

Livets smerte

 

Mange forhold gennem livet medfører smerte og sorg for os. At vi har en krop medfører lidelse, at vi knytter os til andre, til ting og til ideer medfører lidelse. At vi mister og at vi ældes medfører lidelse. Mennesker, der er tæt på os. lider og vi lider derfor også. Lidelse er en uundgåelig del af livet og livets vej er i perioder en sorgfuld vej.

 

At knytte sig

 

"Every loss we experience offers us an opportunity for growth. The pain is not meant to be a punishment, but a pathway to gain understanding, strengt, and insigt into ourselves and how we choose to live our lives"

- Lynn Reilly

 

At binde bånd - at få venner - at få kærester - at have arbejdskammerater - at have famile - er en sikker lidelses-vej.

 

I den fantastiske børnebog for voksne "Den lille prins" fortæller ræven om sin hemmelighed til den lille prins, nemlig at det væsentlige er usynligt for øjet og at det er den tid, som han har brugt på sin rose, der gør den så betydningsfuld:

 

"- Farvel sagde ræven, og nu skal jeg betro dig min hemmelighed. Den er ganske ligetil: kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet.

- Det væsentlige er usynligt for øjet, gentog den lille prins for bedre at kunne huske det.

- Det er den tid, du har spildt på din rose, der gør den så betydningsfuld.

- Det er den tid, jeg har spildt på min rose…sagde den lille prins for bedre at kunne huske det.

- Menneskene har glemt den sandhed, sagde ræven. Men du må ikke glemme den. Du har for evigt ansvaret for det, du har gjort tam. Du har ansvaret for din rose...

- Jeg har ansvaret for min rose...gentog den lille prins for bedre at huske det".

 

Dette citat fra "Den lille prins" er med rette blevet brugt meget og også, igen med rette, brugt til afskeder af alle slags, også til begravelser. Det væsentlige i livet mærker vi med hjertet. Når vi knytter os til nogen eller til noget, har vi et ansvar. Prisen for at knytte sig er, at på et tidspunkt mister vi, hvilket er sorgfuldt.

 

Say after me: vi har for evigt ansvaret for det, som vi knytter til os og i en vis forstand også for det, som dermed knytter sig til os. Og det kan gøre ondt, når vi mister den eller det, vi havde knyttet os så meget til. Eller hvis vi af andre grunde ikke formår at tage det ansvar på os eller leve op til det og selv gør andre ondt, der har knyttet sig til os.

 

Vi bliver da ramt af sorg, der gør ondt, ofte er ret forvirrende og efterlader os meget "blue". Alt efter tabet kan vi stadigvæk gå på arbejde og opretholde vores dagligdag eller slås helt omkuld.

 

Sorgen er prisen for, at vi knytter os og vi kan ikke både knytte os og undgå at miste og dermed undgå at blive sorgfulde. Vi kan ikke undgå, at alt i livet forandrer sig og intet bliver ved, som det har været.

 

Vemod

 

Det danske sprog har et fantastisk ord: "vemod", der netop så præcist angiver dét at kigge tilbage og mindes det, der ikke længere er, men som var. Alle kender sikkert til, hvor sørgmodigt det er at mindes noget dejligt og livsbekræftende, der var engang, men ikke er længere.

 

Til daglig møder vi det i dette fantastiske øjeblik med vores kæreste, vores børn, en god ven, en god oplevelse, som fylder os med glæde og måske oplevelsen af "lykke" lige her og nu, men af og til også tårer, da vi samtidig ved, at lige om lidt er også dette øjeblik ovre.

 

Jeg gentager lige: i et intenst øjeblik, der bringer os lykke, kan vi græde indvendigt, fordi vi ved, at dette øjeblik også lige om lidt......er væk.

 

Livets dobbelthed

 

Der er dog heldigvis også glæde i livet og følelsesmæssigt er vi mennesker naturligt indrettet sådan, at vi drages mod glæde eller - hvilket er det samme, men i en variation - mod mangel på ubehag.

 

Livet gør ondt, men gør også godt. På livets vej mister vi, men vi får også gaver. Livets vej er sorgfuld, men også glædelig, hvilket er to forskellige sider af den samme mønt. Det er derfor vigtigt at kunne tage både lidelsen og glæden som et og betragte dem som ligeværdige. Vi kan ikke kun få f.eks. livets gaver, hvis vi ikke også er parate til, at der følger en pris med.

 

Det meningsfulde liv

 

"In the difficulties of your life, you will discover your natural love and warmth"

- Pema Chödrön

 

I stedet for hele tiden at søge det gode - eller undgå det, der gør ondt - må vi søge efter den balance, der muliggør begge dele. Denne balance er om tingene er meningsfulde for os. Vil jeg bruge min tid på dette? Har dette nogen betydning for mig? Et godt liv er på denne måde et meningsfuldt liv, der med accept forholder sig til, at livet både er lidelsesfuldt, sorgfuldt og glædeligt.

 

Smerte og glæde

 

En ting er, at livet i sig selv indeholder smerte, som noget helt uundgåeligt af det at leve. Vi undgår ikke, at det gør ondt. Noget andet er, hvordan vi forholder os til, at det gør ondt.. Livet gør ikke mindst ondt på os, fordi vi knytter os - til ting, ideer og relationer og til noget, der er sket (fortiden) og til noget, der endnu ikke er sket (fremtiden) - hvilket medfører smerte for os, når vi mister noget, vi ikke får det eller det ikke bliver, som vi ønsker det.

 

Hvis vi formår at leve med tabet som en ikke kun sorgfuld ting, men som noget, der får en ny plads i os, sammen med alt det andet, vi bærer rundt med os, kan vi opleve, at den anden side af sorg-mønten ofte er en bedre evne til at være til stede, en større taknemmelighed og ydmyghed overfor det, der nu engang er og en større bevidsthed om, hvad der er vigtigt og knapt så vigtigt i livet.

 

At det gør ondt at komme dertil, kan jeg selv skrive under på. At det gør ondt at miste, kender jeg som alle andre. At det gør ondt at mindes det mistede eller det, der ikke kunne lade sig gøre, kan jeg bestemt skrive under på. At det gør ondt at have gjort andre ondt, uden at man ville det, kender jeg også til. Men hvor gerne jeg end ville kunne ændre på fortiden, kan jeg ikke, men må i stedet for erkende, at det altid bragte nye muligheder med sig. Muligheder, der ikke ville have kunnet lade sig gøre, hvis det andet ikke skete, som forudsætning.

 

Livet indeholder både smerte og glæde og vi kan ikke få det ene uden det andet. Faktisk eksisterer smerte og glæde ofte samtidig, men da vi ikke kan se tingene i et større (tids)perspektiv, tror vi, at det er enten godt eller ikke-godt. Det, der gør ondt lige nu, kan vise sig at indeholde gode ting på anden vis og det, der er godt lige nu, kan være bygget på et urealistisk grundlag og faktisk medføre os smerte.

 

Din smertes vej

 

Hører du til de, hvor livet har givet dig din andel af knubs, og måske stadigvæk gør det, da lad din smerte guide dig. Lad dine følelser vise dig vej. Følelserne er genveje både til os selv, til andre og ofte i en vis forstand til, hvad der er væsentligt i livet.

 

Smerte gør, at vi bliver menneskeligt rundere og dybere og kán ofte føre til både eksistentiel og spirituel opvågning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I smertens mørke bliver vi fortvivlede, mister kræfter og fokus, bliver drænede og triste, overvejer måske om livet er værd at leve. I smertens lys bliver alting klarere og står skarpere og prioriteringer bliver ofte lettere. Der er ligesom ikke så meget at rafle om. Kriser og smerte er gode døråbnere og gode eksistentielle og spirituelle øjenåbnere for et mere autentisk, ydmygt og taknemmeligt liv.

 

 

Når det gør ondt, ser vi vores egen tilværelse mere nøgen og dermed

 

konfronteres vi også med os selv, med livet og med det eneste

 

vigtige spørgsmål, der er, når alt kommer til alt, nemlig:

 

"hvad har betydning for mig?".

 

"Hvordan vil jeg leve mit liv?"