Kærlighedens kompleksitet

“Hvordan staver man til kærlighed” spurgte Grisling.

“Man staver det ikke…man føler det”

svarede Peter Plys

“True Love. A Practice for Awakening the Heart”

– Thich Nhat Hahn

 

Kærlighed er vigtig for vores sundhed og vores oplevelse af eksistens (og eksistensbekræftelse). Kærlighed er med til at give livet fylde, mening, formål og retning. Kærlighed forbinder os med andre, men kan også være en utrolig kompleks, følelsesfuld og sorgfuld ting.

 

Kærlighed

Kærlighed er en følelse, der strømmer fra os selv og mod andre. Kærlighed får den anden til at vokse, er glad på den andens vegne og gør den anden glad. Kærlighed ser den andens smerte og vanskeligheder og ved, at den dermed også er min. I ægte kærlighed får vi ved at give og ved at modtage med glæde.

Kærlighed ses tydeligt blandt forældre og børn, bedsteforældre og børn, blandt søskende, blandt venner, i vores forhold til dyr og i vores forhold til de, der lider nød (flygtninge, hjemløse, forældreløse børn). Kærlighed ses også i kæresteforhold, men bliver ofte mudret til af forskellige psykologiske forhold, der også træder i kraft, netop fordi vi er så tætte på hinanden i et kæresteforhold.

Kærlighed er en spirituel holdning og handling, der rækker ud over os selv og forbinder os med alt levende.

 

Romantisk kærlighed

Kærlighed er mange ting og er en altomfavnende følelse, der både har kropslige, sexuelle, romantiske, familiære, ikke-familiære, spirituelle og andre konnotationer og udtryk. I det følgende taler jeg om den romantiske kærlighed mellem to elskende. De kan selvfølgelig både være af samme køn, hvert sit køn eller transkønnede.

Forelskelse og kærlighed

“It’s hard to find someone whom you truly love, much less to find someone who loves you as much. When the chance comes, don’t ever let go”

– anonym

 

Forelskelse og kærlighed er som bekendt langt fra det samme, men der er det dejlige ved det, at forelskelse kan føre til kærlighed.

At vi bliver forelsket skyldes sandsynligvis en blanding af både skæbne og tilfældighed. Skæbne gør, at vi på dette tidspunkt, på dette sted er åbne overfor den (hin)anden og tilfældigheder afgør, om vi tager telefonen, svarer på mailen, tager til den fest, går på date, siger ja i stedet for nej.

I vesten er det næsten en forudsætning for også siden hen at kunne opleve kærlighed med den samme person og det tilføjer uanset væsentlige krydderier til ens kærligheds-historie at vide, at man også har en forelskelses-historie sammen.

I forelskelsen går vi på undersøgelse, savner og længes og – nok så vigtigt – forholder os til hinanden og faktisk ofte også til livets store spørgsmål.

Forelskelsen blegner dog med tiden og må nødvendigvis forlades til fordel for kærligheden og for overhovedet at give kærligheden plads. For mange kan dette opleves som en sorgfuld og svær proces og der er de, der ikke formår springet og overgangen til kærlighedens fortrolige hverdagsrum.

Egentlig er det en ret dårlig ide at begynde et kærlighedsforhold med en forelskelse, da forelskelsen uanset forsvinder på et tidspunkt og først da gør, at vi klart og tydeligt kan se os selv og den anden. Det er der, hvor mange vågner op og finder ud af, at man er “for” forskellige, ikke ønsker det samme eller bliver såret/vred/ked af det/eller andet over nøjagtig de samme ting, som man i forelskelsen bar over med, måske endog holdt af eller blev tiltrukket af.

 

Kærlighed i et forhold

Kærligheden – til en start forelskelsen – opstår af mange grunde, pludseligt, tilfældigt, over lang tid eller måske fordi det er uundgåeligt.

Kærlighed er en varm følelse af hengivenhed og respekt over for et andet menneske, der om noget handler om livet, er livet, gennemsyrer livet og i sidste instans sågar giver mening til livet. Kærlighed er en meget eksistentiel følelsesmæssig oplevelse og af stor betydning for vores psykologiske velbefindende.

 

Kærlighedsbesvær

Kærlighed er hjertelighed, ømhed, varme, holden af, ønske om at være tæt på, taknemmelighed, respekt. Men først og fremmest er kærlighed et møde. Et af de vigtigste møder i vores liv.

Dermed er der også ofte store chancer for, at det går ret så galt. Mange af os har nemlig tidligere i vores liv oplevet møder som disse utrygge. Møder der går helt tilbage til vores første familie og hvordan det lykkedes vores forældre at elske os og gøre, at vi oplevede os elskede.

I selve det romantiske kærlighedsmøde, hvor den ægte kærlighed burde have ekstra gode betingelser for at vokse, blander vores psykologi sig ofte i kærlighedsmødet og først når “psykologien” er blevet viklet ud af her og nu, kan det romantiske kærlighedsforhold for alvor også blive til ægte kærlighed.

Set fra et spirituelt synspunkt (fx. Eckhart Tolles) er kærlighedsforhold ofte et meget jeg-centreret forsøg på at opnå helhed, tilfredsstillelse og frihed fra smerte gennem noget udenfor os selv . Kun ved at være helt og fuldt tilstede i et kærlighedsforhold og ved ikke at identificere os med vores jeg, vores tanker, vores behov for at den anden skal være på en bestemt måde, kan vi opleve ægte kærlighed.

Når kærlighed giver livet (mere) mening

““Being deeply loved by someone gives you strength, while loving someone deeply gives you courage.”

– Lao Tzu

 

Eksistentielt set kan vi ikke leve uden kontakt med andre mennesker og vi kan ikke leve uden kontakt med andre mennesker, der bygger bro til kontakt med os selv. Først ved at være sammen med andre mennesker, bliver vi os selv. Denne tætte kontakt med et andet menneske opnår vi bla. på bedste vis i et kærlighedsforhold til et andet menneske.

For nogen kan denne kontakt være så livsvigtig, at den tilmed gør livet mere meningsfyldt og tillige gør, at vi bedre kan bære livet. Livet bliver ikke lettere, men det bliver lettere at bære. At vi bedst opnår denne tætte kontakt ift. en kæreste, skyldes det enkle, at kærlighed til en kæreste rummer langt flere dimensioner end kærligheden til vores børn, forældre, søskende, dyr og andre. Først og fremmest dimensioner, der har at gøre med at være voksen og følsom. Dernæst dimensioner med vores kønnethed, uanset om vi er i et mand/kvinde-, mand/mand- eller kvinde/kvinde-forhold. Og endelig muligheden af at især denne form for kærlighed kan hele tidligere og gamle oplevelser med at være elsket, ikke elsket eller elsket på særlige betingelser.

 

Når kærlighed heler

Kærlighed til en kæreste i dens egenskab af følelsesmæssig, erotisk, værdimæssig, sjælelig og sexuel forbundethed med og forpligtelse overfor et andet menneske – det at elske og at blive elsket – kan være en meget dyb og helhedsskabende oplevelse og dermed også et meget meningsgivende fænomen.

Så meningsgivende at først når jeg er sammen med min kæreste, bliver jeg for alvor hel og for alvor mig selv. Mødt, hørt, forstået og bekræftet på min eksistens og det lykkelige i at have noget dybtfølt sammen med et andet menneske. På den måde bliver kærligheden både eksistensbekræftende og helende ift. barndommens svigt, manglende eller utryg tilknytning og andre traumer, vi evt. måtte bære rundt på. Der er faktisk de, der først i deres voksne kærlighedsforhold, for første gang i livet, oplever sig elsket, som den person de nu engang er.

I heterosexuelle kærlighedsforhold er der den ekstra dimension, at ønsket om og behovet for helhed også opstår pga. den biologiske og psykologiske dualitet i de to køn. Kvinden kan ud fra dette (heterosexuelle) synspunkt kun blive hel ved at være sammen med en mand og en mand kan kun blive hel ved at være sammen med en kvinde.

Det på en gang gensidige, selviske og uegennyttige kærlighedsforhold

Kærlighed er noget, de elskende har sammen, men også noget der definerer, hvordan livet skal være, hvordan det skal leves og hvor jeg (vi) bevæger os hen.

Kærlighed er på mange måder en dybt selvcentreret ting – jeg elsker den anden, fordi den anden (sammen med mig selv) muliggør et bestemt forhold, som jeg værdsætter højt. I det forhold (bliv)er jeg mig selv på en måde, jeg også sætter højt. Mao. elsker jeg den anden for den betydning vedkommende og vores relation har for mig.

Samtidig gør min kærlighed til den anden, at jeg uegennyttigt kan række ud over mig selv og sætte mig selv til side, fordi den andens ve og vel ligger mig så meget på sinde. Og fordi den andens kærlighed giver mig overskud til at række ud over mig selv.

Centralt i kærligheden står derfor også gensidigheden – den fælles oplevelse af at være sammen om dette fælles projekt, hvor begge giver og modtager, egennyttigt og uegennyttigt på samme tid.

For at projekt kærlighedsforhold derfor skal lykkes, er det også nødvendigt at afklare, “hvad der virkelig er uundværligt for én, hvis man skal have et meningsfuldt liv med en grundlæggende livsglæde” (Jørn Toustrup), dvs. hvad der er uundværligt for een, dersom man skal trives i forholdet. Ligesom ens kæreste/ ægtefælle/ partner må gøre det samme og vi sammen må afklare, om vi formår at give hinanden det, vi hver især ikke kan leve uden i et forhold.

Kærlighed og kærlighedsforholdet over tid – at elske og at blive elsket – at give og at modtage – at anerkende og at støtte og blive anerkendt og støttet – er to sider af samme sag og det ene kan ideelt ikke eksistere uden det andet. Det skal dog også udvikles og gennem tid igen og igen bekræftes. Ofte vil der være besværligheder undervejs, hvor der skal forhandles, snakkes, diskuteres, indgås kompromisser og aftaler – hvis filmen ikke skal knække.

In the end er kærlighedsforholdet – dig og mig tilsammen – vigtigere end, hvordan jeg har det eller hvordan du har det. Hvis “vi” har det godt, har jeg det godt og du det godt. Hvad der skal til for at “vi” har det godt, er ofte the catch at finde ud af og vejen går både over, hvad “vi” ønsker, men ofte også et bevidst fokus på “os”, frem for “mig” eller “dig”.

Samtidig kan vi kun have fokus på “os”, når vi også har fået afklaret, hvad der er vigtigt for os hver især. Vi må altså kunne være “mig” og “dig”, dvs. to adskilte og selvstændige personer, førend vi kan være “os”. På den måde bliver kærligheden både kompromisløs og kompromissernes holdeplads.

Kærlighed er også “hårdt arbejde”

Dyb forpligtende og meningsgivende kærlighed kommer således ikke af sig selv, men kræver både arbejde og tid, investering – og måske mere end noget andet: forpligtelse.

Som fornemmet mellem linjerne ovenfor kræver kærlighedsforholdet ofte også et bevidst – og ofte ret sårbart og krævende – arbejde med, hvordan vores oplevelse af kærlighed, af at blive elsket og af at elske er blevet formet af tidligere vigtige kærlighedsrelationer. Af vores tidligere og vigtige erfaringer med at være knyttet til andre.

Kærlighedsforholdet kan blive bitter-sødt, da kærlighedens vej ikke kun går lige ud eller kun over givende, meningsgivende stunder, men også kan rumme både mange hverdagslige og mange svære ting. Kærligheden muliggør, at to vidt forskellige mennesker kan finde sammen, men det kræver øvelse og mange dyrekøbte erfaringer at finde sammen i fælles dansetrin. Undervejs banker både hverdagen på, og hos mange par også børn og børnefamiliens trummerum, men også forskelligheder, forskellige kommunikationsstile, tilknytningsmønstre og meget andet kan gøre kærligheden til en besværlig danse-affære.

Kærligheden over tid skal også rumme livets overgange, store forandringer og (udviklings)kriser.

Kærligheden er derfor både lykke og glæde – og lidelse, sorg og ar på sjælen. Kærligheden kommer vi ikke sovende til og selvom vi prøver os frem, så godt vi kan, er kærlighedsforholdet også holdeplads for usikkerhed, mindreværd, savn, jalousi, svigt og….ja, you name it. Kærligheden bliver dermed også til på trods, trodsende almindelig fornuft, på samme måde som begrundelsen for at elske den anden ofte er. Vi elsker den anden, fordi……vi elsker den anden. Med hjertet og ikke med fornuftsargumenter. Deri ligger også både et valg og en beslutning taget med hjertet.

Det er her kærligheden står sin ultimative prøve og det siges, at hvis vi ikke knækkes af det, bliver vi stærkere af det. Det samme gælder for kærligheden, der både kan gå død, blive sat på pause, forsvinde, blusse op igen, brænde med en lille flamme, som en blussende, varmende ild eller som en varig flamme eller brænde ud.

 

Kærlighedssorg

Sorgen er kærlighedens pris, siges det og alle, der har prøvet, oplevet og erfaret kærestesorg, ved, hvor ondt det gør, hvor forvirrende en proces det kan være og hvor svært det kan være at give slip og “komme videre” med sit liv.

Sorgen er en proces, der ofte indeholder savn og længsel, ensomhed og utryghed og som samtidig ofte – midt i en følelsesmæssigt krævende proces – også kalder på ny-orientering. Det er en proces, hvor man har brug for at dele og snakke, men den man ofte allerhelst vil dele med, snakker man ikke længere med.

Om man kommer over det? Ja og nej:

“The reality is that you will grieve forever. You will not ‘get over’ the loss of a loved one; you will learn to live with it. You will heal and you will rebuild yourself around the loss you have suffered. You will be whole again but you will never be the same.”

– Elisabeth Kübler-Ross

 

Kærlighed til os selv

Kærlighed til andre starter i øvrigt med kærlighed til os selv og desto mere vi kan holde af og acceptere os selv, desto mere (uegennyttig) kærlighed kan vi også give til en anden/ andre.

Omvendt jo mindre kærlighed, vi selv har fået gennem livet, desto sværere er det for os at være der for andre, da vi selv er i “kærlighedsunderskud”.

 

Film, bøger og musik

Hvor mange procent af alle film og bøger handler om kærlighed? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at det er mange. Af mange gode grunde, men vel først og fremmest, fordi kærligheden er så kompleks, så besværlig, så uopnåelig, så meningsfuld, så fantastisk, så sårende, så ulykkelig og så …..meget, meget mere.

 

Mine yndlings-kærlighedsfilm:

  • Casablanca (med en dejlig Ingrid Bergman, hvis rolle i Spellbound gjorde, at jeg begyndte at læse psykologi, men det er en anden historie)
  • Porco Rosso, Hayao Miyazakis anime-film om en pilot, der er forbandet og forvandlet til en gris – og om ulykkelig kærlighed; filmen minder meget om Casablanca
  • Beginers, der bla. har en lille terrier med som biperson, der kan “tale”, men det er jo også en anden historie ;o)
  • Lost in translation
  • Trilogien: Before Sunrise, Before Sunset og Before Midnight

 

Mine yndlings-kærlighedshistorier:

  • Pierre og Natashas forhold i “Krig og fred” af Leo Tolstoy (som jeg læste way way back i min gymnasietid – and it has never left me since)
  • Ljóvins og Kittys forhold i “Anna Karenina” af Dostojevskij

 

Mine yndlings-kærlighedsmusiknumre:

  • George Michael: Careless Whisper (“I Feel So Unsure, As I take your hand and lead you to the dance floor- I’m never gonna dance again”) (ak, ja, ak, ja)
  • Art of Noise: Moments of love (deres egne originale versioner og de mange superb versioner og remix, andre har lavet af den). Læst på nettet: “hauntingly beautiful” – “sensual’s delight” – “very sexy and chill” – “smooth grooves”
  • Sade: Is It A Crime (“Is it a crime, that I still want you, and I want you to want me too – my love is wider, wider than Victoria Lake – my love is taller, taller than the empire state”
  • Forbidden colours (både originalen og nogle de mange versioner af den) (“My love wears forbidden colours”)
  • R.E.M: Loosing My Religion
  • Schiler, featuring Jaël Malli: Tired
  • Elton John: Sorry Seems To Be The Hardest Word

Parforholds-værdier

  • Tag aldrig din kæreste for givet: der var en gang, hvor han/hun ikke var der og den tid vil komme igen en dag
  • Vær taknemmelig for hver dag du vågner op til en ny dag med din kæreste
    – vær taknemmelig over at I har fået hinanden
  • Gør dit bedste for at gøre dig fortjent til din kærestes kærlighed
  • Gør dit forhold (til din kæreste) til et tilvalg hver dag – kærligheden skal prioriteres i dagligdagen, næres, plejes og vedligeholdes.