Hvad er livet egentlig for noget?

Enhver der står og kigger op på himlen, om det nu er på en skyfri himmel, på forskellige skyformationer eller på stjernerne på aftenhimmelen, må undre sig over, hvor stort og ufatteligt universitet er (‘uendeligt’, ‘udvider sig konstant’, ‘andre galakser’, ‘lyset fra stjerner, der gik ud fra mange tusinde år siden’, ‘lysår fra her’) – og hvor små vi mennesker er i sammenligning.

Det fører ikke sjældent betragtninger over livet med sig, ofte også vores egen placering i livet og hvad meningen med livet egentlig er?

Hvad livet angår, så har det sine egne lovmæssigheder, der først og fremmest viser sig i årstidernes skiften og i al tings fødsel og død. Set fra livets synspunkter forandrer alting sig, er alt sammen en del af det samme store univers og kommer og går i en mosaik af tilfældigheder og naturligheder.

Livet som sådan bekymrer sig ikke om livet, om i går eller i morgen, om hvad meningen med livet er eller om dette eller noget andet er bedre eller ej. Livet har ikke noget overordnet manuskript, mening eller faste holdepunkter.

Set fra livets synspunkt er livet………blot livet.

Menneskelivet

At være mig eller dig – at være et menneske – er at være en del af Livet. Set fra vores eget subjektive ståsted er vi måske nok den vigtigste brik, men vi er dog også blot en del af livets uendelige mosaik.

De samme lovmæssigheder, der gælder livet og naturen, gælder også os. Vi er hverken underlagt dem eller hævet over dem, men en del af dem. Fuldstændig på samme måde, som alt andet i universet.

Eksistentiel sparring

Hvis du ønsker sparring på dit liv, er du velkommen til at kontakte mig her for en personlig samtale. Jeg har arbejdet med eksistentielle problemstillinger i mange år og tilbyder både enkeltstående samtaler, videokonsultation, mindre- og længerevarende forløb.