Eksistentiel psykologi

I eksistentiel psykologi er fokus på, hvordan vi møder livet. Således drejer eksistentiel psykologi sig både om “hverdagens overflade” og de mere eksistentielle ting i livet, eftersom det store ofte viser sig i det små og det små viser sig i det store. Da eksistentiel psykologi tager sig af det, der er den enkeltes levede liv, er fokus både på hverdagens små og store begivenheder og de større udfordringer og spørgsmål i livet.

Men når det er sagt, så er det også sådan, at netop denne tilgang også typisk beskæftiger sig med de mere fundamentale forhold i livet som: hvad er meningen med livet? hvad er et godt liv ud fra de muligheder og begrænsninger, der er i mit liv? hvilket valg skal jeg tage ifm. denne beslutning? hvordan forholder jeg mig til kritiske hændelser i mit liv, som f.eks. sygdom, skilsmisse eller til overgange i mit liv, som f.eks. at blive ledig, færdiguddannet, ældre?

Eksistentiel psykologi har meget fokus på, hvordan vi selv oplever vores liv, hvilke muligheder og begrænsninger der er i vores liv og hvordan vi bedst kan leve med os selv ift. givne valg og beslutninger.

Den eksistentielle psykologi er meget lidt optaget af sygdomsbetegnelser og diagnoser, men bygger i stedet for på antagelser om, at livet indeholder nogle grundvilkår og temaer, der gælder for os alle.

Fokus er ofte på, hvad der er et godt liv for os og hvordan vi lever et autentisk liv. Den eksistentielle psykologi hviler dermed også på den antagelse, at der bagved enhver psykologi ligger et grundlæggende livs- og menneskesyn. Buzz-words i den forbindelse er ofte: kontakt med os selv og andre mennesker, autentisk nærvær, følelsesmæssige oplevelser, meningsfuldhed (herunder meningen med livet), livsmestring, kærlighed, liv og død, overgange, valg og ansvar.

 Dog er det måske her vigtigt lige at understrege, at der ikke findes en samlet eksistentiel psykologi, ligesom der ikke findes en samlet eksistentiel psykoterapi heller. Det er helt op til den enkelte, der betragter sig selv som eksistentiel psykolog, hvordan denne opfattes. I min forståelse af den eksistentielle psykologi grænser den op til og overlapper områder som humanistisk psykologi, sundhedsfremme, buddhistisk psykologi og en grundlæggende spirituel tilgang til livet.

Den eksistentielle psykologi er fortrinsvis en vestlig moderne psykologi knyttet til det individuelle menneske og har deri sin begrænsning. I min forståelse af den eksistentielle psykologi er denne lige så meget en livets psykologi, dvs. en universel psykologi om, hvad livet er for en størrelse og hvad det vil sige at være et menneske i livet. Anskuet på denne måde står livets psykologi ikke kun i gæld til eksistentiel psykologi og eksistentielle psykologer og filosoffer mfl., men lige så meget til spirituelle forståelser af livet og af at være et menneske. Nogle af de bedste eksistentielt psykologiske bøger er af Irvin D. Yalom, der både har skrevet skøn- og faglitteratur. Jon Kabat-Zinns bog “Lev med livets katastrofer”, der egentlig er en bog om mindfulness og Thich Nhat Hanhs bog “The Art of Living”, der Buddhas universelle lære, er begge er gode bøger om at være et menneske i livet og om hvordan vi kan leve et autentisk, nærværende og opmærksomt liv.

Psykologer, der arbejder på en eksistentiel måde, har derfor ofte en meget personlig tilgang til emnet og faget, da de er tvunget til af omstændighederne at sammensætte deres eget grundlag og kan for så vidt både være ateister, buddhister, kristne, mv. De bruger sjældent egentlige metoder, men langt oftere sig selv og deres egen erfaring med livet og heraf udviklede livsanskuelse. Typisk betragter de derfor også både egen erfaring og oplevelse og personligt livs- og menneskesyn som lige så brugbart som (teoretisk) viden.